0
oplevelser oplevelser/rejser skagen summer-time

ferie ? nord, syd & øst eller Aruba..

Dét er sommer – og vi skal opleve Danmark i nord, syd & øst…
Vi x-finger for blå himmel og lange sommer aftener.

Dubai er svær at slå. Nu har vi 2 år i træk været en tur i mellemøsten i november.
Følelsen af at blive varmet igennem og små 30 graders temperatur forskelle mellem DK og Dubai gør at det ekstra lækkert. Men nu til i år:

Vores sommerferie består derfor af overnatninger & besøg på følgende lokationer.

Skagen;
Ja, det åbenlyse er jo at vi har vores lille perle deroppe. Vi ynder at tage derop, nyde byen, strand-livet, masser fisk, muslinger eller en burger fra havnen.
Vi har fået nyt komfur deroppe i år. Det gamle døde i februar måned. Mon nogen kan huske i februar da Mads stege bacon på en grill i det vildeste snevejr.. Det gav sjove billeder + noget koldt bacon..

I år skal cyklerne med derop. Det er fladt som en pandekage og fyldt med masser gode stier til Ålbæk og videre derfra ud imod plantagerne. Børnene elsker en tur til solnedgangs kiosken – de leger i vandkanten, finder flotte sten, mens solen går ned.
Dette er også lidt af et tillægsstykke i Gammel Skagen for hver gang klappes solen ned.
Det har jeg simpelthen aldrig forstået eller oplevet andre steder.

Fårup Sommerland.
Som nogle ved er jeg sket ikke pjattet med tivoli eller sommerland forlystelser parker. Men Fårup sommerland kan noget. Vi var der sidste år og det var præcis som jeg huskede fra min barndom. Sådan tilpas meget afslappende, hyggeligt med skoven omkring og det store vandland, med bølgebassinet – i den grad et hit. Det besøg vil vi indhente i år, fra Skagen til Fårup.

Ålborg Zoo.
Mads har haft en ide om, at jeg skulle til Aruba og se på flamingoer. YAIII.. men jeg har lidt svært ved ikke og skulle have pigerne med // og så ender turen med at koste mere end en julegave.. Så derfor han gav mig en indgangs billet til zoo i Ålborg, hvor de også har flamingoer…
Det skal indløses. De “ægte” fri flamingoer skal opleves engang….

København:
Vi kommer der sjældent -de sidste 2 gange var en tur på Bakken. Men denne gange trækker de 2 Pandaer. Så turen skal kombineres med den lille havfrue og måske Bakken. Hvad vi sådan ellers lige finder på ved vi ikke, men noget som kan nås på 2 dage.

Årø:
Mormors fødselsdag plejer at blive fejret på Årø med vores årlige krabbeløb.. vi fanger krabber, sætter dem løs på krabbebanen og ser hvis der kommer først.. de ender alle i vandet igen. Vi nyder oftes en is og måske en kold øl inden vi vender næsen hjem – det plejer være nogle super hyggelige timer.

♥ ♥

Nuvel når vi så har sparet, ved at blive hjemme i sommer – så satser vi på en tur til Dubai eller Abu Dhabi i oktober/november måned.. drømmer om at se verden fra toppen af af Burj Khalifa.
Men nu er det sommer i DK og det er her vi er – Danmark er simpelthen fin.

Rigtigt dejlig og varm sommer til Jer alle
Pas godt på hinanden .

No Comments

    Leave a Reply