0
Tanker

lyserøde palietter, flueben på min Bucketlist, året der gik & nytårs løfter

I morgen aften går det løs. Takker, tænker tilbage & siger farvel til året der gik – og byder et nyt år velkommen med sommerfugle i maven. Vi tilbringer aftenen med dejlige venner, børn, glimmer, palietter og skåler i champagne. Ønsker et lykkebringende nytår til alle. I år skal jeg have min nyindkøbte glimmerkjole på.. den er lige mig..

 ♥ #året der gik 

Det største for mig i år er, at Emma startede i skole. Farvel til børnehave-livet. Og pigerne er nu samlet ét sted de næste mange mange år.
Hun er glad for skolen, bogstaver, tal og elsker at skrive og øve sig på begge dele. Pigerne er begyndt at gå hjem sammen, de nyder det og jeg nyder det. Jeg har døren åben herhjemme og kan høre dem grine og fjolle ude bag hækken… Det er nyt & jeg elsker det♥

Den 15 januar, rev gravemaskinerne hytten fra hinanden og 1/2 år senere rykkede vi ind i et ikke-færdigt hus. Det er færdigt nu.
Resultatet er blevet godt, vi har fået plads, 2 badeværelser og frem for alt store og lyse rum.
Juletræet fik den aller fineste plads i huset. Lige midt i køkken alrummet, det kunne nydes fra soveværelset, sofaen og spisebordet. Juleaften havde vi lånt et rundt spisebord, det fungerede vildt godt… Et nyt ønske blev
skabt.

Året har ikke budt på de samme ture / rejser som i 2017, men vi kom
alligevel til Dubai, selvom det var usikkert om vi kunne få det til at flaske sig med arbejde og kunder.
Det var dejligt at komme lidt væk, fra alt byggerod-projekt- og de lange arbejdsdage. Til varme temperaturer, hyggelige stunder og en uge med badedyr.

Jeg opnåede også at blive sessionsalon med min egen salon 7mile, som
blev udvalgt til at deltage i certificeringen af Kevin Murphy – jubii.

2018 blev også året hvor Mads overtog hans fars lille perle i Skagen,
stedet vi ynder at søge hen, det skal besøges mere i 2019, males og shines lidt.

♥ #gaver / bucket list

Julegaver er egentlig ikke så meget mig – jeg har det faktisk svært ved at åbne gaver foran andre! For hvad tænker de hvis jeg ikke smiler, eller hvis jeg skulle blive skuffet (det er ikke rigtig sket endnu). Jeg er meget bedre til at give gaver, end at modtage dem.

Mads har for vane at hitte på gaver, som på flere måder stikker lidt af fra de andre gaver, ikke fordi de i sig selv er specielle – men fordi han har gået i løbet af året og samlet op på nogle ønsker, oplevelser &
bucket-list -drømme.
Jeg kom igennem de forskellige gaver; Et printet billede af lyserøde flamingoer – Aruba? Nej, ikke til Aruba, men jeg fik en billet til Ålborg Zoo, en M2 eye lash serum, og lidt andet. Den vildeste gave (for sådan én er der altid fra Mads) var en tur i luftballon.
Jeg ska simpelthen se østjylland fra oven i en solnedgang..
Et punkt fra min bucket-liste..ps han er ikke så begejstret for højder så lidt imponeret over hans valg i år.. Det bliver SÅ vildt.

 ♥ #bestnine 

På instagram florere der en kollage, “best nine” altså de 9 billeder i år, med mest likes. For mig et lidt skørt mix at min højgravide mave med Ida (for nu 8 1/2år siden), enhjørning-kage, flere blomster.. Ingen billeder af pigerne, eller det nye hjem – men pyt, det er ikke mine bedste øjeblikke, men de billeder som fik flest likes.

Juleferien har været afslappende, dagene flyder sammen, vafler til morgenmad, masser af brætspil spil, perle-leg og alligevel har vi også nået en biograftur, en eftermiddag i Tivoli, & en dag i Lego House.

Om et døgn (+lidt) vil jeg stille mig på en høj stol med mine piger i hver hånd & hoppe ind i 2019 med sommerfugle i maven og skråle
Godt Nytår til Jer alle.
♥ pas på hinanden ♥

“best Nine”

 ♥ ♥ ♥

6 Comments

  • Avatar
    Reply
    Melanie
    30. december 2018 at 22:33

    Elsker din måde at fortælle på det får mig til at smile. Rigtig godt nytår til jer ❤️❤️

    • admin
      Reply
      admin
      2. januar 2019 at 11:51

      TAK – Og godt nytår til dig og Sam ♡

  • Avatar
    Reply
    Rikke Beier
    30. december 2018 at 23:22

    Så beskrivelig smuk udenpå, og indeni ❤️ Jeg er heldig at kun kalde mig: din veninde

    • admin
      Reply
      admin
      2. januar 2019 at 11:50

      Og jeg er heldig, at du er min – Tak fordi du læser og tager tid til at skrive♡

  • Avatar
    Reply
    Ditte
    31. december 2018 at 13:56

    Smukke Lalle fyldt med glimmer og masser af kærlighed og smil ❤️❤️ dejligt at kunne følge med i dit liv nu vi aldrig ses. Men hvem ved? Måske vi sammen skal se Østjylland fra oven? Jeg har nemlig også et gavekort til at ligge til luftballon kunne nu være lidt sjovt. Kan i nu have en dejlig aften i aften. Rigtig godt nytår søde Lalle

    • admin
      Reply
      admin
      2. januar 2019 at 11:52

      Sødeste Ditte♡ Det kunne vi godt arrangere, håber jeg.. Fik du oplevelsen i julegave?

Leave a Reply