… hvem går reelt op i hvad St. Bededag står for?? ikke mange, vel?? Nå, uanset så glædes vi over den ekstra fridag og en lidt længere weekend.
Mads har for vane at finde lidt info om disse helligdage, og forsøger på bedste måde at fortælle børnene om det. Mest fordi de skal forstå, at disse dage ikke er kommet af sig selv.
Men vi gør på denne dag, det stik modsatte af hvad dagen reelt var tiltænkt.
For mig, som frisør starter dagen med arbejde. Arbejde var jo én af tingene, man skulle holde sig fra.. Men altså, her i Stilling afholdes konfirmationerne de 3 dage i denne weekend.
Jeg mødte ind til første opsætning kl.6:50 og derefter ventede der 3 mere.
Pigerne og (deres soveaftale) Julie, sov længe – Mads lavede morgenmad til pigerne og da jeg var færdig med håropsætning, sad 3 søde tøser ved spisebordet og tegnede så fint. De ventede på jeg blev færdig med opsætninger, så vi kunne vende snuden mod Skagen.
På vejen indtager vi både vådt og tørt og derved missede vi også punktet “faste”.
Det sidste vi skulle var “at bede”, og som jeg har læst det, kan man bede på flere måder, formålet med denne bededags-ferie var at komme lidt væk hjemmefra og slappe af og lige lade hovedet få lidt ro.
Mads var mere i kontakt, han bad ihvertfald om godt vejr.. Effekten udeblev fredag hvor regnen silede ned – men lørdag kom det gode vejr og vi nåede alle de mål vi havde sat os; legeplads, skovtur, spise frisk fisk på havnen & en is ved solnedgangskiosken & en tur på Skagen Odde natur center
hvad får man ellers sådan en miniferie til at gå med – ja for os var det egentlige mål at koble lidt fra og “flygte” lidt fra de næste husprojekter..
Om halvanden uge, venter endnu lille miniferie
foråret er simpelthen en go tid.
♥♥♥
No Comments