I dag d.27/4-2019 er det præcis 10 år siden jeg fødte mit 1.barn.
Mads & jeg er forældre til et englebarn.
Englebarn er børn som er døde under graviditeten eller ved fødslen.
Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på min førstefødte – det er ikke længere en
sorg følelse, men en lille fin tanke & et savn.

Han blev født over halvvejs i graviditeten. Efter adskillige scanninger og biopsi osv, vidste det sig at hans hjerteklapper sad forskudt. Det sker sjældent. 3-5 gange om året [mener jeg].

Det er absolut det værste man kan opleve – at begrave sig eget barn. Og hvis liv slet ikke er begyndt endnu. Små hvide kister findes…

Der findes sorg grupper, når man har oplevet det om vi har – det er “rart” at vide, man ikke er eneste i verden som står med fuldstændig fortvivlende spørgsmål & ingen svar findes der – Ingen kan fortælle hvorfor!
ingen

Vi nåede aldrig at lære ham at kende.
Nåede aldrig at se hans øjne.
Høre hans første skrig, inden han skulle være blevet lagt på min mave.
han lever i vores hjerter

💙 lige der…

Jeg vil besøge kirkegården med en fin lille blomst til vores englesøn..

Altid Elsket

Altid Savnet

Altid Mindet

Altid & for Evigt

tak, fordi du læste med

♡♡♡