0
DIY fastelavn

Strik, en ting der går igen, generation efter generation & blå vintergækker….

Jeg har besluttet mig for at blive dygtig til at strikke. Jeg vil gerne lære at strikke både små hyggelige vanter, sweatre & ponchoer. I vinterferien brugte jeg nogle dage sammen med min mor, det var mega hyggeligt. Vi lavede fastelavns-kosumter til pigerne. Emma en flagermus og Ida en enhjørning (selvfølgelig)

Tilbage til strikken.. Jeg startede med at lave karklude og dem har vi rigtig mange af nu (får jeg at vide) Mads drømmer om nogle grydelapper, som dem hans mormor lavede, de er lige pludselig sådan helt “tilfældigt” forsvundet -som i helt væk ! jeg syntes det er ulækkert, med grydelapper af garn..

Anyway, karkludene var startskuddet og siden er jeg gået videre til at strikke pulsvarmere, som vel er en form for vante uden noget til fingrene (opskriften kan købes i Søstrene Grenes butikker på postkort). Men nu har pigerne vist også nok af dem.
Hvis du ikke har strikket før og gerne vil, så start med karklude. Et super fint begynder projekt, næsten med garanti for det bliver en succes. Alt imens jeg selv har fået lidt mere glæde ved mine kreationer, så har min mor altid strikket til mig, og en masser virkelige lækre ting til pigerne. Hun lavede for nogle år siden en sweater til mig i blå flotte nuancer, som jeg bare ELSKER. Faktisk er en ny på vej, bare i andre farver.

Det gode ved at strikke er, at man både kan nyde processen og resultatet. Det er afstressende at strikke – ja, faktisk ren meditation for nogen (og mig selv), og når strikkeprojektet lakker mod vejs ende, så er det en fantastisk følelse at afslutte projektet.
Jeg er ret stolt af min poncho.

Jeg læner mig godt tilbage i sofaen, klapper mig selv på skulderen over, at det er lykkedes på egen hånd, ved hjælp af garntråde. Det er sejt at kunne frembringe noget lækkert til sit barn eller sig selv. Jeg har lovet pigerne, at lave en poncho til dem også. Ida har valgt farven turkis & Emma har valgt at hendes skal være lilla.. Ynglings favorit-farverne.
(opskriften på poncho er her)

Så kan man spørge; hvorfor strikke? Tjaa, det er afstressende at sidde med og når jeg godt li at bruge mine fingre, hvis ikke som frisør -så i noget hobby-arbejde – så er strikke-tingen mit alternativ lige nu..

Min mor har givet mig så mange hjemmelavede ting igennem tiden. Når hun er her, finder Emma hendes flettet-lise frem (kender I den?) og Ida finder nogen gange hendes strikketøj frem, for hun kan godt strikke – det kniber bare med at sidde længe nok til arbejdet bliver færdigt. Men de vil gerne, de prøver at finder roen (kortvarigt)

Pigerne, især Ida er meget krea – altså alle de ting vi skal afprøve, skøre påfund og sjove idéer – altsamme fra youtube.. Vil jeres børn også afprøve ting??
Blå vintergækker – hvorfor ikke. Resultatet blev faktisk ret fint: Blå pasta farve (eller hvilken som helst anden farve), dét som du bruger til kager osv opløses i vand og så tager vintergækkerne farve, på en ret fin måde… se↓

Jeg håber at blive dygtig til at strikke & at lave ting til pigerne, som de vil gå med.
Måske de også selv vil lære at strikke til deres børn -ellers er jeg helt sikker på jeg gerne vil
♥ ♥
det hører sig vel til, når engang titlen skifter fra mor til mormor

No Comments

    Leave a Reply