Vores udflugt til LEGO-House
Funfact:
4 zoner: rød – blå – gul – grøn
25 millioner lego klodser
12.000 m²
Bilen blev afleveret i et p-hus tæt ved bygningen og flere timers leg ventede os – glade og spændte..
Emma elsker lego og kan lege med det i timevis, faktisk kan hun bruge hele dage på at bygge små verdner – Ida har noget svære ved at finde roen til at sidde mere end 15 min af gangen…
Men sikke en bygning. Vi har set lidt på billeder og hørt om huset (som fejrede 1år i lørdags), men må erkende at vores første håndsindtryk af bygningen var helt anderledes – imponerede bygningsværk & de mest gennemførte & flotte detaljer indvendig.
Kæmpe figurer bygget i klodser, som går fra gulv til loft, fyldt med små detaljer, landskaber og fine små verdner. Når du starter din oplevelse, går du op af en trappe omkring et kæmpe LEGO træ. Det har taget
3 år for 4 af LEGO’s egne designere at samle. Har læst at det vil tage et almindelig menneske op til 12 år at bygge alle 6 mio. klodser, sammen med alle de vilde detaljer – træet skal ses! Og du vil fortsætte med disse imponerende skulpturer igennem i hele bygningen.
En endnu mere imponerende oplevelse er personalet – du kan næsten ikke bevæge dig 20 meter, uden at de venligste medarbejdere som spørger interesseret ind til børnenes leg & de kreative ting.
De lever sig helt ind i børnenes univers
– far og mor er næsten overflødige.
Børnene kan lave lego i massevis og ikke opleve det skal “destrueres” men derimod bliver det stillet op, en slags udstilling, så alle kan se det – Det er mega fedt.
Det er på mange måder fascinerende.. Nogen siger “Great minds thinks alike“, men jeg syntes LEGO house vidner om at hjerner tænker, leger, bygger & arbejder helt forskelligt.
Vi lavede hver vores ting – børnene og de voksne lavede alt fra “lego-perle-plader” til store minions-figurer eller biler, huse, broer, træer, tekster mfl.
Flere områder indeholdt både robotter og kreative hjørner hvor man kunne bygge noget, som så blev en del af en by, hvor der kom mennesker gående rundt i ens by (via mange projektorer og andre digitale elementer)
Der er racerbaner hvor du kan dyste mellem egen lavede racerbiler, store trommer der spillede musik og lego kan “hoppe” på den vibrerende “højttaler” så øjet kan opfange hvordan legoet dansede rundt, kun ført af lydbølger. Pigernes (og mit) største hit var nok at lave fisk – at få dem sat ind i et akvarie. Det gik i sin enkelthed ud på, at bygge en fisk i LEGO, lægge den i en scanner, give den øjne og en mund – hvorefter den bliver fotograferet og svømmer ind i akvariet, blandt andre (scannede) fisk..
Det er SÅ fint og fuldstændig genialt lavet.
Det har været en unik oplevelse. Det er første gang vi har været der, og absolut ikke den sidste – for vi har slet ikke fået nok, eller prøvet det hele – fx biografen mangler vi at opleve. Her fortælles bl.a om lego´s historie fra start til nu.
Begge mine piger var glade, overvældet og fandt ro + fordybelse.. Jeg er fan af stedet.
Shoppen er svært at komme udenom, så vi har både handlet & noteret kommende julegave ønsker 🙂
☆Billund er børnenes hovedestad ☆
Besøg huset – også selvom dit barn ikke så tit leger med lego, men forvent de bliver glade for det 🙂
Pigerne fik hver en kasse i gave, som straks blev åbnet da vi kom hjem
TAK for den skønneste oplevelse og 1000 ☆ til personalet
Inviteret af LEGO-house sammen med testfamilien
No Comments