0
fødselsdags-glimt

Ida 10 år – første runde fødselsdag.

10 års fødselsdag er virkelig stort – nok mest for moren, tænker jeg..
For barnet var det jo “bare” en fødselsdag. Men jeg Ida sov med et smil på læben og takkede for en virkelig dejlig dag. Og det var minsandten en virkelig virkelig god dag, – den var ikke som først planlagt, men rigtigt god.

Vi skulle jo have været hele familien, bedsteforældre, oldemødre, fætre, kusiner og hvad der følger med..
Men dagen blev “kun” pigerne, far og mor.

Vækket med morgensang og én gave på sengen fra Emma – ny stil…
Nede på morgenbordet ventede solstråler, flag og flere pakker.

Idag havde vi intet vi skulle nå, vi var kun os 4 – helt anderledes… Og alligvel også en rar følelse ikke at skulle ha et bord klar. Uden det skal misforståes, for jeg elsker være vært for søde gæster, men det her var også rart.

💗 💗 💗

Menuen havde Ida valgt ;
morgenmad: rundstykker
frokost: pil selv rejer og muslinger, sprøde pommes og bearnaise sovs
Kage: marengs-lagkage med masser af friske bær og flødeskum opskrift her
aften: hjemmelavet pizza,
🐚🌱- ønsket – og det fik hun – 🐚🌱
💗

En af fødselsdagsgaverne til Ida var en bog med næsten 400 billeder af gode oplevelser i børnehøjde og stemningsfulde billeder. Mails fra familie inden Ida blev født, billeder af de 14 graviditetsteste jeg tog, første gang hun rejste sig, første hårtot, den flotte indbydelse til navngivningsfesten
o.s.v
o.s.v.

Jeg havde lavet en rebus skattejagt, (det kan anbefales) – det var sjovt og pigerne har alderen til det.
Hos deres far, har de kanin og et bassin med fisk. Så jeg lavede ord, de skulle regne ud – finde skatten og næste ledetråd, og igen…. og igen… Det var sjovt – det tog laaang tid at lave og finde på, så når Emma fylder år d.1.maj, laver jeg endnu en rebus skattejagt og med nye “gemmesteder”…

No Comments

    Leave a Reply