Pink flødeskum, skattejagt & en meget glad pige 💖
En 6 års fødselsdag er noget helt særligt🇩🇰
Selvfølgelig startede dagen hjemme med lækker morgenmad, Emma blev afleveret og turen gik mod spejderhytten. Alle de store børn i børnehaven opholder sig i en spejderhytte . Den dammer rammen for masser tid i naturen, madlavning over bål og masser af anderledes nye oplevelser som de ellers ikke ville ha i fået børnehaven. Det er det fedeste sted.
Fødselsdagen blev holdt der.
Vi havde planlagt skattejagt, det kan altså gøres nemt og ligetil. Jeg var ude og tage et billede (bag et brændeskur) printet og klippet det ud som puslespil med 6 brikker. Rullet brikkerne sammen proppet, brikkerne ind i 6 balloner, som vi havde gemt på hele området omkring hytten. De tog ikke lang tid om at finde ballonerne, faktisk længere tid at punktere dem, men de havde en fest🎈
☠ Skatten var en pose til hver med en slikkepind, skumfidus og en EVO sæbeboble med duft.
Kæmpe hit…
Derefter stod den på pizza, efter fulgt af frugtspyd, kagekone og saftevand…
Vi havde haft den hyggeligste formiddag med de sødeste børn. Eftermiddagen stod på hygge med 2 valgte venner som jeg serverede bananer, smeltet chokolade, krymmel, kokos, varm kakao med pink flødeskum til. derefter restaurant besøg og en aftentur ved søbadet i Skanderborg.
Verdens bedste 6 års fødselsdag…
No Comments