0
dessert Familie små fine glimt

sprød sukker, kærlighed & en blå stribet pude

Ugen startede med sygdom.. Jeg havde begge piger hjemme mandag. Ida skulle ha været til “spis med Venner”-arrangement og jeg skulle hygge med Emma. Men Ida vågnede, med utilpashed i kroppen og Emma kunne slet ikke overskue situationen – Ida blev hjemme, Emma fik en fridag.
Det er heldigvis okay, én sjælden gang i mellem – læreren var helt enig og når jeg arbejder hjemme, så er det nemt, men de synes det var sååååå kedeligt – sådan er det. De fandt roen. En puttede under dynen på sofaen, en anden fandt perler frem, vi spillede Afrika Stjerne 1000 gange (kender i det? simpelthen et super godt brætspil -god gave idé)
Vi lavede pizza, en købebund med 3 forskellig slags fyld, sådan er vi + en lille is til dessert – og så i seng… Det var svært at sove – savnet til Mads var stort, pigerne hentede hans hovedepude, lagde den i mellem dem, og de sov dejligt.. Det er simpelthen SÅ sødt.

♡ Sorg er prisen vi betaler for kærlighed ♡
– Queen Elisabeth II

Mormor var forbi i søndags og har i den sidste tid arbejdet på en ny sweater til mig. Jeg håbede, den kunne nå at blive færdig til min ferie i næste uge – og det lykkedes –
Hvor sejt er det lige ♡ Farve valget er ikke altid nemt, men sammen fik vi lavet den helt rigtigte kombination. Er den ikke flot?

Idag, onsdag slutter vores pige-alene tid – Mads kommer hjem.. Efter en længere rejse som startede for 9 dage siden. Så glæder vi os. Med besøg i både; Istanbul, Indien, Shanghai og Tokyo så tænker jeg, at god gammeldags mad må være rart at komme hjem til.

Pigerne glæder sig, de kan næsten ikke vente til han parkere bilen i indkørslen.
De har fundet flag, en gave og vi har lavet dessert…
– jeg elsker simpelthen alle de “små ting”, som de finder på..
….altså ; et flag i en “kedelig” dansk hamburgerryg, med hollandaise, asparges,
fine kartofler & små ærter..
Det er fantastisk
– det bliver en fest –

♥ ♥ ♥

marengs med fløde & friske bær

Marengs:
6 past. æggehvider
190 g sukker
2 dråber æbleeddike
200 g flormelis


*pisk æggehvider, sukker og flormelis sammen med elpisker. Drys flormelis fra en si, i massen lidt af gangen til massen er stiv.
*fyld marengsmassen i en sprøjtepose, og sprøjt den ud i fuglereder med en lille kant på en bageplade med bagepapir.
*Bag dem i en 100° varm ovn i 1-1½ time, til de er tørre. (ikke varmluft)

Creme:
1/2 vaniliestang
200 g marscapone
3 spsk flormelis
1 1/2 dl fløde

*flæk vaniljestangen -skrab kornene ud. Rør mascarpone med flormelis og vaniljekorn.
*pisk fløden til skum, og vend det forsigtigt i mascarponecremen.
*Fordel mascarpone cremen i fuglerederne. Pynt med dine ynglings bær.

No Comments

    Leave a Reply