0
Billeder oplevelser/rejser pigerne små fine glimt tekst i billeder

Disko fest & overnatning i Emma´s børnehave

 

Hvor sejt er det ikke lige, at sove i sin børnehave – at møde op en lørdag med enten far eller mor. Helt uden alle de “små” børn som normalt går på stuerne? Jeg kan fortælle at DET er sejt – mega sejt. Børnene har glædet sig som var det juleaften – rigtigt mange var stået meget tidligt op, (blev vi fortalt), de kunne næsten ikke vente.

 

Det hele startede egentlig bare med..

En sommer aften, kom en af de andre forældre i Emmas børnehave hen til mig, hun sagde jeg har fået den fantastisk ide at vores storbørnsgruppe skal have en overnatning i børnehaven med forældre.

Bum -tænkte jeg.. Det lyder fedt og idéerne kom allerede – tanker om rød løber, spray farve i håret (man er jo frisør), lommelygter, popcorn & farvede servietter..

Britt som hun hedder fik samlet vores lille trekløver, bestående af Louise, Britt og jeg. Louise er super sej, Britt får de fede ideer, og jeg er maksimal kreativ.
Koordineringen gik igang og vi fik vores ideer skrevet ned.

IDÈER:
*Skattejagt, hjælpeopgaver til forældre,
*Slikposer med navn på
*spray farve/glimmer til håret
*Diskolampe,balloner (“wish”), knæk-armbånd (wish), servietter (Tiger), staniol på bordene, pynt til alle rum.
*Popcorn maskine olie, salt, saft, lave bæger til hvert barn af A4 ark
*Slush ice maskine, glas & sugerør.
*Pynt: pakke borde ind i staniol, glimmer ophæng, armbånd (knæk)

Igang gik vi med at finde nogen der kendte nogen som havde de ting vi skulle bruge, og efter rimelig kort tid havde vi skaffet alt hvad der skulle bruges.. Vi endte således ud med både en invitation, en idebank som vi skulle sætte en tidsplan på, og sidst men ikke mindst skulle vi sælge ideen ind til de andre forælde.. og sikke det gik, vi fik 22 ud af 23 med på ideen, og enten mor eller far ville dukke op på dagen.

Vores indkøbsliste & invitation sådan ud:
SNACK: boller, kage, saltstænger, slik, marmelade & pålægschokolade,
AFTENSMAD: Spagetti, kødsauce, flåede tomater, tomat pure, revet ost, gulerod stave & agurk stave MORGENMAD: rundstykker, pålægschokolade, ost & marmelade
SNACK: boller, kage & saltstænger
KREATIV: 200 balloner, staniol, glimmer ophæng,

INVITATION: Huskeliste: lommelygte, liggeunderlag, nattøj, luftmadras, sovebamse, tandbørste, sengetøj, skiftetøj – * Pænt tøj *

Trekløveret startede ud kl 12 på dagen (de andre var indbudt til kl 15), og vi hyggede os med opdækning og balloner som skulle pustes op.. (vi havde så glemt en kompressor.. og så er 200 balloner en større opgave.). Alle de andre ankom og så var der fest og glade dage. Der blev hygget, spist, leget skattejagt, sovet sammen og alt hvad vi havde planlagt.. det var en fest..

Jeg kan kun anbefale at lave sådan et arrangement. Jeg ved at nogle pædagoger laver den slags for storbørnene, men uden forældre. Her lærte vi hinanden ret godt at kende og hvem der hørte til hvem. I Emma´s børnehave er der 3 stuer.  Mange er tilflyttere og jeg kender ikke mange på trods af både min salon og nogen år i byen. Vi stor-hyggede os, da børnene var puttet, med rester af slik og kage samt drikkevarer kom på bordene 🙂

Jeg har rigtigt mange sjove billeder af børnene, men de er private!

(for større/skarpe billeder, klik på dem)

 

 

No Comments

    Leave a Reply