0
pigerne skagen små fine glimt strikke-tøjet

en tidlig & uforglemmelig oplevelse

 Solopgang er jo et dagligt fænomen
jeg ønskede at opleve den med pigerne på det aller nordligste punkt i landet.

Så jeg vækkede pigerne kl. 4:10 denne morgen.
Det var ikke noget problem at få dem op, for de ville nemlig gerne selv oplevet en solopgang.
Det var halv-koldt, de fik lange bluser på + den sweater jeg har strikket til dem.
Vi parkede bilen ude ved kiosken ved Grenen.

Jeg troede, kun de ville gå ned bunkeren, som er på den anden side af
parkeringspladsen ved Grenen – og at vi skulle sidde på bunkeren og se solen stå op.
Men vi gik stille, vi snakkede, grinede og gik mere,
mens himlen var en stor farveladeklat af orange & pink.
Havet var blankt og her var helt stille.
Det var så hyggeligt at gå & snakke.

Solen tittede frem fra horisonten og farveskalaen ændrede sig, det blev bare flottere & flottere..
Sjove skyer forvandlede sig til bl.a en havfrue.. Det var pigerne helt enige om, den lignede.

Helt ude på spidsen af Grenen stod 7 morgenfriske voksne.
De smilede stort til pigerne, eneste børn som stod dér denne morgen – og lige der, med et ben i hvert hav og så den fineste solopgang, på en virkelig virkelig smuk morgen.

Det blev foreviget – for det var simpelthen SÅ flot, helt specielt & mega monster hyggeligt.

På vej tilbage fandt vi en stor lilla, men desværre død søstjerne. Den matchede totalt de nuancer himlen havde fået, pigernes sweater og genspejl i havet.

Da vi kom tilbage til bilen var klokken blevet lidt i 6.
Vi smuttede til bageren – pigerne valgte selv hvad de ville spise til morgenmad.
Her stod vi i kø, inden bageren åbnede, jaaa – så har vi også prøvet det…
Der gik nogle timer før pigerne fandt ro og kunne holde øjnene lukkede.
Men det lykkedes – faktisk så de også solen gå ned, samme aften…

Det var vores dag
– en oplevelse jeg aldrig glemmer.
Faktisk helt tilfældigt på en speciel dag – min far ville nemlig ha fyldt 70år

♥ ♥

Jeg havde ikke forestillet mig, det det ville være så smukt & med den ro, det var så fint alt sammen.
Jeg kan varmt anbefale det til andre. Stå tidligt op og se en solopgang ( og ta børnene med)
Det er SÅ fin en oplevelse – alt spillede bare

mit aller sejeste team

No Comments

    Leave a Reply